baalhytte-04.jpg

Bålhytte fester i gammel Vikinge hytte stil

En helt anderledes oplevelse med madlavning over åben ild, rensdyrskind og flagermuslygter

Skal du og dine gæster have en helt særlig og festlig oplevelse, så kan vi “varmt” anbefale at holde jeres fest i Vikinge bålhytten.

Få fornemmelsen at træde tilbage i tiden og se maden blive tilberedt over åben ild, eller vær en del af selve tilberedningen på det 3,6m2 store ildsted.

Mad tilberedt over bål smager bare bedre og der kan laves rigtigt mange lækre retter lige fra supper, store stege til desserter og kager. Kun fantasien sætter grænser og vi udfordres gerne.

Oplev den særlige stemning ved at sidde på ægte rensdyrskind ved de massive træborde og nyd hinandens selskab i skæret fra flagermuslygterne.

Når festen går på held, kan de “seje” overnatte i soveposer på rensdyrskindene, mens andre kan overnatte i hyggelige dobbeltværelser på gården.

Alt sammen perfekt til bryllup, barnedåb, konfirmation, runde fødselsdage, jubilæum og meget mere.

Menuforslag: Mulighederne er mange, men her er nogle eksempler.

Varmrøget hele laksesider der hænger på brædder over ilden, hertil 2 slags dip og groft brød. Okse mørbrad, spareribs eller lammekøller vendt over bål med årstidens grøntsager stegt i wok, græsk agurkesalat og brød.

Bålstegte bananer med brun farin, flødeskum og whisky, eller omvendt æbletærte bagt i Dutchovn over bål med cremefraiche.

Se mange flere af vores specialiteter Klik her ▶

Kontakt os for yderligere informationer, priser på samlet pakke med leje af hytte, bespisning med eller uden aktiv deltagelse i madlavningen, aktiviteter og evt. besigtigelse – Klik her ▶

Fakta

Vikinge bålhytten er en 10x12m hytte i A opbygning, hvor det er taget som danner selve hytten helt ned til jorden, mens gavlene er opbygget i kampesten og træ.
Indretningen består af 2 brede gennemgående afsatser, der belægges med rensdyrskind, så de både tjener som bænke og sovepladser. Derudover er der massive langborde, løse bænke og stort ildsted til madlavning ned gennem midten af hytten. Belysningen består af flagermuslygter og stearinlys, for at gøre stemningen perfekt.
Musikanlæg med mulighed for tilslutning af Tablet kan lejes.
Bålhytten har indlagt strøm og lille dansegulv forefindes.
Der er plads op til 80 personer, fordelt på 10 langborde.

Lergravgaard rummer desuden

4 dobbeltværelser med enkeltsenge, WiFi, eget bad og toilet.
1 lejlighed 4-6 personer med 2 dobbeltværelser, TV, WiFi, køkken, stue, bad og toilet.
1 lejlighed 6-8 personer med 3 dobbeltværelser, TV, WiFi, køkken, stue, bad og toilet.
1 lejlighed 6-7 personer fordelt på 2 værelser, WiFi, bad og toilet.
Samlet ca 41 sovepladser på gården. Derudover kan der arrangeres anden overnatning efter behov.

Særligt

Bålhytten lejes kun ud inkl. betjening af Bålmesteren under festen.
Ved bestilling af vor menu er Bålmesteren inkluderet I prisen.
Bålhytten skal afleveres i samme stand som ved overtagelsen.
Bålpladsen udenfor hytten kan bruges frit uden beregning.
I umiddelbar forbindelse med Bålhytten er der 2 muldtoiletter.

Et mindre udekøkken er indrettet i væksthuset.

Bemærk

Praktisk og lidt lunt tøj anbefales.

Extra tæpper forefindes i Bålhytten.
Bålhytten lukkes ned I perioden november – marts, begge inkl.

Lejere og gæster er kun dækket af egen forsikring.

2019/2020 priser inkl. moms

Leje af bålhytte fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag kr. 5000,-
Bålmester per time (inkl. ved bestilling af vor menu) kr. 350,-
Brænde til brug i ildstedet (afregnes efter forbrug pr. 0,25 m3) kr. 400,-
Rengøring af hytte, toiletter, inventar og grill udstyr, obligatorisk kr. 975,-
Personale ekstra hjælp med madlavning, servering, afrydning og opvask pr. person pr. time kr. 250,-
Affaldssortering efter behov, per time kr. 250,-
Vildtmarksbad brug af stort brændefyret trækar med plads til 8 personer inkl. brænde og vand, per døgnn kr. 800,-
Borddækning (servietter, service, fyrfads lys, vaser) per person kr. 25,-

Se liste over vores lækre bålhytte specialiteter og menupriser – Klik her ▶