borddaekning-2.jpg

Leje af festlokaler i romantiske rammer 1750

Når I lejer festlokalet og kaffestuen, så kan i næsten betragte det som jeres hjem i lejeperioden. Det vil sige, at I kan have tid til at pynte lokalerne, dække borde, hænge i baren og feste til den lyse morgen, og I kan selv stå for at arrangere fælles morgenmad og hygge jer med jeres gæster indtil lejeperiodens udløb.

Restauranten er på ca. 60 m2, med plads op til 64 personer. Bar på 15 m2. Køkken ca. 30 m2 er fuldt udstyret med alt service som behøves, undtagen friske blomster. Kaffestue med brændeovn (35 m2) til 20 personer ved siden af restauranten.

Alt i alt – perfekte selskabslokaler til bryllup, barnedåb, konfirmation, runde fødselsdage, jubilæums og andre mærkedage, og med mulighed for overnatning i vores hyggelige dobbeltværelser, ferielejligheder.

Kontakt os for yderligere information og evt. besigtigelse – Klik her..>

Særligt

Der er ingen forplejning, personale eller kok inkluderet i nedenstående lejepriser, men dele af nedenstående diverse tillæg kan være inkluderet i en samlet pris.

Vi kan også henvise til vore faste kokke og kogekoner der kender til Lergravgaard og køkkenet.
Der kan tilbydes menuer efter ønske, servering, oprydning, morgenmadsbuffet, alt efter behov og ønsker.

Lejere og gæster er kun dækket af egen forsikring.

Der må ikke tændes fakler, ris lamper eller fyrværkeri!

Download plantegning

2023/2024 Priser inkl. moms

Weekend leje af festlokale, køkken og kaffestue fra fredag eftermiddag til søndag kl. 14:00. Lejen indbefatter restaurant, komplet køkken og service, maskiner, vaser, lysestager, frokoststue, bar, toiletter, terrasse, parasol, havemøbler, hynder, musikanlæg, Wi-Fi, isterningemaskine, pejs, klaver, guitar, brændeovn, bålplads, viskestykker, karklude, håndklæder, toiletpapir, sæbe, rengøringsartikler, extra frys og køl, vand, renovation, flagstang, dannebrog flag samt fri parkering. kr. 8'900,00
Udenfor sæson mellem oktober – april er lejen. kr. 6'900,00
Depositum, som returneres og reguleres i finalafregning med uforudsete omkostninger. kr. 3'000,00

Diverse

Slutrengøring af restaurant, køkken, frokostrum, gangareal og toiletter (obligatorisk). kr. 1'500,00
Leje af duge standard i råhvid og god kvalitet (andre farver på bestilling). Pris pr. stk. kr. 65,00
Leje af stof servietter kan bestilles i flere farver og god kvalitet. Pris pr. stk. kr. 7,00
El afregnes efter måler pr. kWh (modregnes i depositum). kr. 4,00
Serveringspersonale afregnes pr. time. kr. 325,00
Borddækning efter ønske, dækket med duge, servietter, service, små vaser, stearinlys, pr. kuvert. kr. 70,00
Affaldssortering afregnes pr. time. kr. 250,00